Danmark rundt

Ferie Danmark
| Ferie Danmark | Danmark rundt | Nye links | Attraktioner | Ferie udenfor Danmark | Ferieboliger | Sommerhusudlejning | Turist information |
Ferie Danmark : Danmark rundt

Danmark rundt

Flere og flere danskere er begyndt at tage på opdagelse i deres eget land. I mange år har ferie været ensbetydende med udlandsrejser, men det er ikke automatisk tilfældet længere. Og Danmark har meget at byde på. Og meget forskelligt. Oven i købet skal man ikke bruge en hel masse af ferietiden til transport til andre lande.

Når man taler ferie, er det oplagt at starte ved Vesterhavet. Det kan ikke beskrives godt nok - det skal opleves på stedet. Storheden ved naturen, både når den er voldsom med de store storme fra vest, og når Vesterhavet står næsten blikstille, og øjet søger horisonten langt borte i grænsen mellem himmel og hav. Det er en stor og livgivende kontrast til hverdagens mange gøremål. Her falder sjælen til ro og kan tage på vandring - noget hverdagen kun i glimt giver mulighed for og anledning til.

Hele vejen op langs Vestkysten finder du de brede, hvide sandstrande, som man ellers skal rejse meget langt for at finde. Det er feriefornøjelse for både store og små. Leg i sandet, boldspil, lange vandreture langs havet og hjem til hygge i sommerhuset.

Nordjylland har - lige som resten af Vesterhavet - den flotte hvide strand mod vest og en lige så flot strand mod øst. Mod Vest er Vorupør, Løkken og Blokhus de mest foretrukne feriesteder. Mod øst er det sommerhusene syd for Skagen - ned til Frederikshavn, der er populære. Her er der efter manges mening Danmarks bedste badestrand. Rent vand - sandbund - og normalt ingen faretruende store bølger.

Hele vejen ned ad østkysten er velegnet som feriested for familier med småbørn. Det skyldes, at strandene her er bedst egnede til børn. Man behøver ikke at være bange for, at de kommer for langt ud i vandet eller bliver væltet af en bølge. Her er der stille og roligt vand - rent og dejligt. Næsten hele vejen langs kysten er der også sandstrande.

Fyn er bakkernes ø. Smukke landskaber med gamle huse. Smalle krogede veje gennem landbyer med bindingsværk - rigtigt som i gamle dage. Vælger man Fyn, er det ikke mindst for at nyde denne idyl - og så naturligvis for at kunne være tæt på vandet.

Det siger sig selv, at når man vælger at holde ferie på Sjælland, så er det ikke kun for at nyde feriedagenes ro, men også for bl.a. at opleve København med alle byens store turistattraktioner, udstillinger etc. Selvfølgelig er Tivoli et 'must', som nydes af både børn og voksne.


| Ferie Danmark | Danmark rundt | Nye links | Attraktioner | Ferie udenfor Danmark | Ferieboliger | Sommerhusudlejning | Turist information |

Ferie Danmark på andre sprog:
| DE: Urlaub Dänemark | NO: Ferie i Danmark | SE: Semester Danmark | UK: Vacation Denmark |

Andre links:
| Ferienhäuser in Dänemark | Sommerhusudlejning Danmark |